Få inspiration til at anlægge din have

At sidde i haven med en god bog og en dejlig drink om sommeren, at plante træer og buske om efteråret, eller at bygge snemænd om vinteren – mange mennesker kan finde glæde ved sin have hele året rundt! Dog kan det være svært at anlægge sin have lige præcis som man drømmer om, og som efterkommer ens ønske om, hvad man vil bruge sin have til, hvad man ønsker at bruge tid på at lave i sin have, og hvordan man ønsker at hele haven skal se ud.

Med disse udfordringer kan det være en god idé at søge hjælp og inspiration hos en anlægsgartner. En anlægsgartner kan rådgive og vejlede dig til, hvordan du kan anlægge din have, så den efterkommer dine ønsker – hvad end det er at slappe af med vennerne på terrassen, spille fodbold med børnene på græsplænen, nyde synet af flotte og farverige blomster og planter, eller dyrke alverdens forskellige grøntsager. Læs mere om at få inspiration fra en anlægsgartner her.

Disse overvejelser skal du gøre dig

I forbindelse med anlægningen af din have, er der mange ting, der er værd at tænke over:

  • Hvor meget tid i din hverdag ønsker du, samt har mulighed for at bruge på havearbejde, såsom at slå græs, klippe hæk, fjerne ukrudt, vande blomster, beskære planter og træer, eller høste og så grøntsager?
  • Hvordan står solen på din have? Skygger huset eller træerne, så dine blomster ikke kan få lys nok, eller står solen så meget på terrassen, at det bliver for varmt at sidde der om sommeren?
  • Ønsker du at din have er en grøn oase, hvor du kan slappe af og hygge dig med en god bog, uden at skal tænke for meget på at skal vande blomster og slå græs? Eller skal haven hellere være dit praktiske pusterum, hvor du kan fifle med grøntsager i højbede?

Skræm rådyret væk med blodmel – eller andre midler

Lugten af blodmel – der er lavet af blod fra døde dyr – er angiveligt ikke noget, som rådyr bryder sig om. Til gengæld tiltrækker det måske ræve.

Det kan være svært at finde dokumentationen for, at det rent faktisk virker. Men på nettet er der masser af kilder, der mener, at blodmel virker på rådyr, mens virkningen på ræve er mindre velargumenteret. Og spørger man de danske planteskoler, så bliver der solgt masser af stoffet. Ikke mindst fordi mange af kunderne ser positivt på, at det jo er et biologisk bekæmpelsesmiddel.
Typisk bruges midlet ved, at det drysses ud de ramte steder – eller blandes op med vand, så det kan spredes med en pensel eller sprøjte.

Det skulle ræve – ifølge nogle kilder – kunne lide, og tiltrækkes ræve, holder hjortene sig helst væk.

I Norge er blodmel meget brugt. Her anbefaler en planteskole på sin hjemmeside at hænge pulveret op i en sok i træerne – eller sætte små stykker Oasis blomsterskum på pinde og dyppe det i en blanding af to deciliter blodmel, to liter vand og to kapsler salmiakspiritus. Og så tilføje lidt ekstra salmiakspiritus, når man væder pindene med mellemrum. Salmiakspiritus er dog ikke særlig økologisk, men det kan være, at det hjælper på virkningen.

I USA bruges også varianter af blodmel, og indeholder derovre ud over kvægblod også blandt andet hvidløg i blandingen, så meget tyder på, at hjorte ikke kan lide stærke lugte.

Når man læser på nettet, er der dog også andre midler i spil. Eksempelvis foreslår en amerikansk haveejer at bruge urin fra rovdyr. I USA kan man åbenbart købe urin fra ulve, og det sælges i haveforretninger.

Har man hund, kan mindre måske gøre det, idet en canadisk haveejer anbefaler at sprede hundehår i haven i gamle sokker. Muligvis kan en tur hos frisøren give samme resultat, hvis man får håret med hjem og hænger det op.

Også Tabasco-sovs blandet i vand og sprøjtet ud skulle have en virkning. Selv gamle svedige kondisko skulle virke, indtil de efter nogle måneder er vasket igennem af regnen.

Man kan også forsøge at skræmme hjorten væk – eksempelvis ved at hænge låg fra kagedåser op, som larmer, når de støder sammen. Eller man kan være mere teknisk og sætte en transistorradio op. Det skræmmer muligvis også naboerne væk eller tiltrækker grundejerforeningens bestyrelse.

En bedre løsning er måske en lampe med bevægelsessensor, som hjorten ikke bryder sig om. Man kan evt. eksperimentere med lyde i stedet for pæren.

En sidste mulighed er naturligvis at indhegne de ting, som dyrene skal holde sig fra med net. Eller simpelthen sætte et fugleskræmsel op – gerne ildelugtende og iklædt skræmmende farver.

Du kan få flere råd til haven og livsstil på www.deadlinepress.dk

Byg en lækker terrasse og sæt dit eget præg på haven

Der er mange måder hvorpå du kan gøre din have til din egen, de kan være små bede eller andre ting der kan gøre forskellen for lige dig. Langt de fleste sætter pris på en dejlig terrasse hvor de har mulighed for at pynte den i deres personlige stil. I denne artikel kan du læse mere om hvad du skal være opmærksom på når du skal bygge din egen terrasse.

Planlæg terrassen

Det er vigtigt at planlægge hvor terrassen skille ligge henne i forhold til huset. Der skal tages højde for hvilke rum der får adgang til terrassen, og om du opnår optimale adgangsforhold til terrassen. Det handler dog også om hvordan terrassen vil modtage solen, så du ikke får en terrasse med skygge på de tidspunkter af dagen hvor du gerne vil nyde solen. Det er nemmest at planlægge hvor terrassen skal ligge, ved at tage højde for øst og vest, men også hvis du laver en plantegning over terrassen. En plantegning kan hjælpe med at skabe oversigt over hvor terrassen kan ligge i forhold til solens placering i løbet af dagen. Desuden er det værd at være opmærksom på at lokalplaner kan indeholde regler om hævede og almindelige terrasser, og en boligadvokat vil ofte være i stand til at hjælpe med dette. Boligadvokater er generelt eksperter i alt hvad der drejer sig om boligkøb, bygning og garantier, og vil altid være en god idé at søge rådgivning hos boligadvokater, så det hele går som det skal. Du kan læse mere om en boligadvokat ved at klikke på linket.

Sørg for ordentlig kvalitet af materialerne

Der er mange ting der går ind i planlægningen af en terrasse, det handler selvfølgelig ikke kun om placering, men også om materialer. En typisk terrasse af træ vil bestå af 3 forskellige lag; Stolper, underliggende trækonstruktion og terrassebrædder. Træ er typisk ikke det mest miljøvenlige materiale, men det er blevet mere og mere populært at benytte spildet ved produktion af stolper og brædder, til produktion af træpiller. Træpiller udgør derved en af de mest miljøvenlige brændsler til opvarmning af almindelige parcelhuse. Du kan læse mere om hvordan træpiller bliver produceret miljøvenligt, lige her.

Det er vigtigt at sørge for at stolperne, der skal udgøre den underliggende konstruktion, er i ordentlig kvalitet så de bliver stærkest muligt. Trykimprægneret stolper har typisk den længste holdbarhed og det er derfor et godt pejlemærke for ordentlig kvalitet af træet. Hvis terrassen skal males, er det vigtigt at du sørger for at fugtigheden i træet ikke er over 15 procent, før du påbegynder maling af terrassen. Det betyder at hvis du bygger terrassen i løbet af periode med mere regn, kan det være en god idé at have presenning til traileren der skal holde træet, så du ikke får en stor fugtighed i træet, som kan betyde at der går længere tid før du kan få malet terrassen. Du har mulighed for at se mere om presenninger og overdækninger lige her.

Undgå fugtproblemer

Det er typisk at anbefale at bygge en hævet terrasse, da du undgår at andet end stolperne har kontakt med jorden. Det skyldes at fugtproblemer i terrassen, hurtigt kan resultere i at hele konstruktionen skal skiftes, hvilket bliver en dyr affære. For at undgå fugtproblemer, er det en god idé at sikre at skruer flugter med træet og ikke skaber huller hvor vand kan samle sig og lægge i længere tid. Det er desuden også en fordel at skære flade overflade på stolper osv. så vandet løber af og ikke ligger og trænger ind i træet over lang tid.

De bedste onlineshops til dig som haveejer

Solsikke

Der findes et hav af forskellige onlineshops til dig som haveejer. Denne artikel indeholder en liste af forskellige haveonlineshops, og derudover en forklaring af, hvordan du bedst muligt sammenligner priserne på nettet, når du shopper online.

Haveshop.nu

Hos haveshop.nu finder du stort udvalg af kvalitetsvare af ting til dig som haveejer. Deres naturgødning og jordforbedring er anbefalet af Jesperhus Blomsterpark, som fortæller noget om deres kvalitet. Derudover er der kort leveringstid på deres varer på siden. Kvaliteten af produkterne er garanteret, og følger de danske standarder og kvalitetskrav. På hjemmesiden er det muligt at se deres topprodukter og senest købte produkter, så du kan se hvad andre haveejere vælger at købe til deres haver.

Haveshoppen.dk

Haveshoppen.dk er en flot hjemmeside, som har en masse til dig som haveejer. De sælger brugskunst til haven såvel som hjemmet, og du er derfor næsten sikker på at finde noget der falder i din stil – hvad end du søger noget til din have eller til dit hjem.

Dinhavebutik.dk

Dinhavebutik.dk er E-mærket og har et bredt udvalg af ting til haven. Siden har 1-3 dages levering, samt man har 100 dages returret. Derudover er der gratis retur, så hvis man er utilfreds med sit produkt, er det gratis at få det returneret, som sikrer en god kundeservice.

Sammenlign priserne hos prissammenligningstjenester

Når du skal onlineshoppe til din have, eller generelt bare shoppe på nettet, er det relevant at sammenligne priserne på de forskellige onlineshops. På denne måde er du sikret den bedste handel, ved at du her kan finde ud af, hvor du får dit køb billigst. En god og anerkendt prissammenligningstjeneste er pricerunner. Her kan du søge på hvad du ønsker at købe, og finder links til de forskellige websites hvor dit ønsket produkt kan købes, sat i rækkefølge efter hvad der er billigst. Tjek derfor pricerunner ud, når du ønsker at gøre dine haveejerindkøb på nettet. Ønsker du derudover at tjekke andre kunders oplevelser på de forskellige onlineshops, så er det en god ide at tjekke trustpilot ud.

El-, kul- eller gasgrill?

Gas eller kulgrill?

Sommeren er over os, og ligeså er grillsæsonen.
Danmark har svedt denne sommer, som har slået varmerekord, og vil gå over i historien, som en af de varmeste somre i Danmark. Det gode vejr ser ud til at fortsætte, så hvis du ikke har nået at tænde op i din grill endnu, så kan du stadig nå det. Men skal du tænde op i en el-, kul-, eller gasgrill?

Danskerne elsker at grille. Det ses bl.a. ved, at vi er det land i Europa, hvor flest ejer en grill. De forskellige former for grill passer til forskellige typer af livsstil og behov.

En gasgrill er efterhånden den mest almindelige grill. Gasgrillen er perfekt til hverdagen, hvor maden hurtigt og nemt skal tilberedes uden for meget stress og jag. Kulgrillen er den, som de fleste grillentusiaster sværger til. Kulgrillen er perfekt til de dage, hvor man har mere tid, og er desuden den mest traditionelle måde at grille på. Elgrillen er derimod perfekt til altaner, og terrasser samt gårdhaver, hvor der ikke må grilles med gas og kul.

Hver sommer debatteres der om, hvorvidt kul-, gas- eller elgrillen er den bedste grill. I Godmorgen Danmark blev der grillet tre bøffer på de tre forskellige grill. Bøffernes smag blev her testet. Når det kom til smag og lugten, så skilte kulgrillsbøffen sig ud, da bøffen fik et hint af røg, der kunne smages bagerst på tungen, og hvis aroma løb op i næsen.
Af 16100 stemmer i Tv2s afstemning på deres hjemmeside, viste det sig at hele 73% foretrækker smagen af kulgrill, mens kun 18% foretrak gas, og kun 1% foretrak el. Du kan læse mere om denne historie på Tv2 livsstil. Umiddelbart virker det altså til, at kulgrillen stadig er danskernes favorit grill.

Overvej hvilken situation du selv sidder i, og hvilke faktorer, der betyder for din grilloplevelse.

Hvis du bor et sted, hvor du ikke må have gas- eller kulgrill, så er elgrillen et godt alternativ. Hvis du foretrækker røgaroma, så bør du gå med en kulgrill. Gælder det for dig om, at maden nemt og hurtigt bliver grillet, så bør du tænde op for gasgrillen.

De 5 mest populære blomster og planter til haven

Gerbera Daisy

En have er noget, man stolt burde kunne vise frem. Det er én, man skal pleje og passe, som var det et kæledyr. Der er ikke nogen opskrift på, hvordan en have skal- eller bør se ud, men her får du en guide til de mest populære blomster og planter i de danske haver i år, som du måske kan lade dig inspirere af.

Krokus

Den smukke blålilla blomst er en af de mest populære blomster, vi har i de danske haver. Det er en robust lille blomst, der begynder at blomstre allerede i februar måned, og kan derfor sagtens tåle vinterens kulde og sne.

Magnolia

Hvis din have er stor nok, vil det sætte prikken over i’et med et smukt, lyserødt Magnoliatræ – også kendt som Tulipantræet. Træet blomstrer nogle uger i løbet af foråret, men når det endelig gør, så er det ganske enkelt et misundelsesværdigt træ, at have i haven.

Roser

Roser er altid en klassiker, at have stående i haven, og er den blomst de fleste havemennesker altid vælger. Der er mange forskellige sorter og farver at vælge imellem, når det kommer til roser, så her er som regel til enhver smag.

Tulipaner

En anden klassisk blomst, som de fleste har i deres haver, er tulipanblomsten, og hvad er en have egentlig uden tulipaner? De fås også i mange forskellige farver og blomstrer omkring slutningen af marts måned.

Rhododendron

Den smukke rhododendron kræver et vaskeægte havemenneske til at tage sig af den. Den har brug for den helt rigtige jord og god plads, da den hurtigt gror sig stor og derved fylder en del. Rhododendron fås både i den klassiske lyserøde eller lilla farve, men kommer også i hvid, orange og endda gul.