Sådan vedligeholder du havemøblerne

Med få midler er det muligt at få flottere møbler i teak, alu, plast og kunststof.

Selv om mange havemøbler er vedligeholdelsesfri, så slipper man aldrig helt for at tage sig af dem. Aluminium ruster ikke, og en god pulverlakering skaller ikke af. Derfor kræve den type møbler kun rengøring af overfladerne med en blød børste – eller aftørring med en klud opvredet i rent vand eller en mild sulfoopløsning. Plast og flettet plast får samme behandling.

Alger og pletter fjernes med Rodalon eller plastrens. Undgå klorin, der gør plastmaterialer ’sprøde’, og brug aldrig ståluld, ridsende svampe og skuremidler.

 

Ubehandlet teak

Havemøbler i teaktræ er typisk meget populære, fordi de er formstabile og med deres høje olieindhold modstår de det skiftende danske vejr – uden at vride, tørre ud, slå revner eller splintre. Men som alle udendørs overflader bliver også teak snavset og påvirket af sol og regn. Derfor bør møblerne rengøres og plejes regelmæssigt.

Ubehandlet teaktræ udvikler med årene en smuk, sølvgrå farve, som dog kan komme til at se grumset ud, hvis den er snavset. Her er det bedste råd at rense overfladerne med en kraftig opløsning af brun sæbe eller trærens og en stiv børste eller nylonsvamp. Pletter og skjolder fjernes med brun sæbe, skurepulver eller trærens. Alger i overfladen fjernes med brun sæbe eller Rodalon. Husk altid at skylle efter med rent vand.

Ru overflader kan gøres glatte med fint sandpapir og poleres efter med en tør bomuldsklud. Træet skal være helt tørt ved slibning.

Man kan beskytte ubehandlede teakoverflader mod fedt- og rødvinspletter ved at smøre dem ind i en tyktflydende opløsning af sæbespåner og efterpolere med en tør bomuldsklud. Behandlingen kan gentages efter behov i løbet af sæsonen.

 

Oliebehandlet teak

Møbler i oliebehandlet teak kan efter flere år udendørs have brug for en dybdegående behandling – f.eks. med et tokomponent trærensemiddel. Dette fjerner laget af gammel olie og snavs, så det smukke træ kommer til syne. Ru overflader kan gøres glatte med fint sandpapir og poleres efter med en tør bomuldsklud.

Nu kan teakmøblerne enten stå ubehandlede, så de med tiden får det sølvgrå look – eller behandles med en træolie til udendørs brug, dvs. med fungicid. Dette modvirker algevækst og andre belægninger. Bemærk at rå linolie ikke beskytter mod alger og derfor ofte ikke anbefales. Vælg eventuelt en olie uden farvepigment, så træets naturlige farve og struktur bevares.

 

Sådan oliebehandler du

Sørg for at overfladerne på møblet er rene og fri for støv, pollen m.v. Olien påføres i skygge, da solen hærder den for hurtigt. Smør tyndt på med en klud dyppet i olien – dette er langt hurtigere end ved bruge af pensel – et tykt lag giver en klistret overflade. Aftør overskydende olie inden den hærder, dvs. inden for ca. 10 minutter, så bliver overfladerne matte. Når olien at hærde inden aftørring, bliver overfladerne blanke.

Solen vil påvirke træet, så gentag olieringen i løbet af sæsonen for at bevare teaktræets smukke glød. Husk at rense olierede overflader ned, inden der behandles igen.

 

Algeafvisende møbler

Har man valgt udendørs møbler i højtryks-kompaktlaminat, findes der nogle fabrikater, der har en lukket konstruktion, der er algeafvisende. Men også disse skal vaskes med en klud eller nylonsvamp opvredet i vand med sulfo eller et universalrengøringsmiddel. Også her gælder det naturligvis, at man ikke må bruge skuresvampe eller lignende.

Faktisk kan man på visse højtrykslaminat-møbler friske farven lidt op ved at påføre lidt teakolie med en bomuldsklud. Men prøv først forsigtigt et usynligt sted, så du kan vurdere, om resultatet er som ønsket. Også her er det lettere at bruge en klud end en pensel til arbejdet. Og husk at tørre godt efter med en ren klud.

Du kan læse flere gode råd til danske forbrugere på Deadline Press www.deadlinepress.dk

Robotplæneklipperne bliver bedre og billigere

Nu kan man også få robotplæneklippere, selv om man har en stærkt kuperet plæne. Husqvarna har for nylig lanceret en model, der kan klare skråninger helt op til 70 procent.

Robotplæneklippere bliver efterhånden hvermandseje efter, at prisen er nået ned på omkring 4500 kroner. Samtidig bliver de bedre. En af de største sensationer er måske Husquarnas nye Automower 435X AWD, der kan køre gennem meget smalle passager og kan bevæge sig over flere adskilte plæner – Og så kan den klare stigninger på helt op til 70 procent – altså 35 grader. Til sammenligning har en sort skipist typisk en stigning på 40-60 procent.

Plæneklipperne er også ved at blive langt mere intelligente. Eksempelvis kan den nævnte topmodel stemmestyres via Amazon Alexa og Google Home, hvis robotplæneklipperen er udstyret med app-systemet Automower Connect. Det betyder, at du kan fortælle din digitale assistent, om du vil have Automower til at stoppe, starte eller parkere. For den særligt IT-interesserede kan man faktisk også programmere den. Formentlig er det ikke noget, som ret mange vil bruge, men sjovt er det alligevel, at man kan nørde lidt med maskinen.

Stil krav
Når du køber en plæneklipper, så er det vigtigste, at den er stabil. Og at den har nogle gode basale funktioner. Eksempelvis skal den gerne stoppe automatisk, hvis du løfter eller vender robotten. Og så må den meget gerne være bygget, så den sænker farten, når den registrerer en genstand i nærheden, så man undgår sammenstød med hunden eller katten. Bemærk også, om den har beskyttende gummistødværn på fronten. Det er også rigtigt fint, hvis den har firehjulstræk, hvilket gør den bedre til at køre lige og op og ned ad skråninger.

Det er også vigtigt, at den er lydsvag og automatisk kan køre tilbage til sin ladestation, når den mangler strøm. Bemærk også prisen på ekstra ladestationer, og om der er brug for ekstra signalsendere til styring af den, hvis du har en stor plæne. Fleksibel indstilling af klippehøjden er også vigtigt. Der kan også være stor forskel på klippeteknikken. Bemærk, om den klipper græsset fint, så det bliver genbrugt som gødning for plænen, så græsset bliver grønnere, tættere og frodigere.

En stor fordel ved robotklipperne er, at hyppig klipning forhindrer mos i at brede sig.

Nogle robotklippere er også udstyret med teknikker, der modvirker, at græsrester sætter sig fast i klippeskjoldet. Det er vigtigt, så du får en bedre ydelse og et lavere vedligeholdelsesbehov.

Husk også tyverisikringen. Ofte er de udstyret med en anordning, der giver besked, hvis robotten forlader et foruddefineret område.

Artiklen er lavet i samarbejde på forbrugersitet Deadlinepress som kan besøges på www.deadlinepress.dk

Pollenallergi er hårdt for haveejere

Når solskin, varmere temperaturer og udendørsaktiviteter. Kommer med foråret, kommer også allergien. Pollenallergi, også kendt som høfeber, kommer ofte fra øjnene og næsen. Dine øjne kan klø, løbe i vand og blive røde. Din næse stopper til, begynder at løbe og klø, og hyppig nysen er pludselig en normal del af din dag.

Andre symptomer kan omfatte hovedpine, træthed, søvnløshed og generel utilpashed.

I Danmark anslås det, at omtrent 400.000 mennesker lider af træpollenallergi. Nogle mennesker har milde symptomer, der ikke påvirker deres hverdag, men for andre er tilstanden mere alvorlig, og de kan derfor opleve en nedsat livskvalitet.

Men faktisk kan man gøre rigtigt meget for at bekæmpe pollenallergi. Og her gælder det først og fremmest om at begrænse eller helt undgå at blive udsat for pollen.

Et par gode råd:

– Brug en tørretumbler til at tørre dit vasketøj.

– Kør med lukkede vinduer og brug et pollenfilter i din bil.

– Brug solbriller, når du tager en cykeltur.

– Hold vinduerne lukkede, når pollentallene er høje.

– Bliv inde så meget som muligt.

– Kontrollér pollental – og læg planer efter dem.

– Undgå pelsdyr, der kan bære pollen, og vask dit hår og skift tøj, når du kommer hjem efter at have været ude

– Køb pollenet til vinduet

– Ventilationssystemer bør have pollenfilter

Ifølge foreningen har luftrensere ingen videnskabelig dokumenteret effekt på allergisymptomer. I pollensæsonen bør du, på dage med høje pollental, holde døre og vinduer lukkede, og lufte grundigt ud med gennemtræk tidlig morgen og sen aften, hvor der som regel er færrest pollen i luften.

Ifølge Astma og Allergiforeningen er det også vigtigt at undersøge, om man er allergisk over for svampesporer, fordi man i så fald måske også skal undgå at gå i skoven og i haven i fugtigt vejr.

Hvis du endnu ikke har fået stillet en diagnose, og dine allergisymptomer har en betydelig indvirkning på dit liv, bør du konsultere din læge. Lægen vil sandsynligvis spørge til dine symptomer og udføre en priktest, der kan vise, om du har høfeber. Dette er et vigtigt skridt i kampen mod pollenallergien, fordi allergi kan kontrolleres, og der er mange behandlingsmuligheder til rådighed.

Du kan læse flere forbrugerhistorier på www.deadlinepress.dk

Roser skal dufte godt

I de senere år har det blevet sværere at få roser, der dufter godt. Det skyldes, at man har været mest optaget af at fremavle flotte roser, der ikke nødvendigvis dufter så fantastisk, men nogle avlere går den anden vej.

 

At gå i en rosenhave i dag er ikke helt den samme duftoplevelse som i gamle dage. Det mener forskere, der kan se, at de spændende roser i dag, der kan fås i alverdens farver. Selv sort er blevet muligt at fremavle. Derfor har et hold forskere besluttet at undersøge, hvilke gener, der har æren for de dejlige dufte.

I tidsskriftet Science fortalte forskerne et par år tilbage, at de havde fundet de gener, der skaber de molekyler, der skaber duften. Undersøgelsen er lavet af universitetet i Strasbourg, da kan se, at dufter uden duft har det pågældende gén deaktiveret, men omvendt mente forskerne godt, at man kunne fremavle genet igen.

Genetik er dog typisk et kompromis, hvor man ikke altid får det hele i samme plante. Ud over duften er der jo også forhold som resistens over for sygdomme, holdbarhed under rejser – og udseendet naturligvis.

 

Duften skabes helt konkret ved at bladene laver en kemisk proces og derved skaber nogle såkaldte monoterpener, der også er med til at tiltrække insekter og dermed sikre bestøvning. Men da mange roser er skabt til at blive brugt i buketter eller til udplantning uden behov for forplantning, er det ikke blevet en egenskab, som er blevet prioriteret.

 

Der er dog flere forældlere, som er begyndt at arbejde mere massivt for at skabe roser med mere duft. I Danmark har den internationalt kendte rosenforædler Rosa Eskelund eksempelvis for nylig lanceret pot-roser med duft. Det blev så populært, at roserne vandt publikumprisen på IPM – verdens største plantemesse – i Tyskland i 2018.

 

Pottede roser med duft er i sig selv uhyre vanskelige at forædle, og når man så yderligere ønsker, at de skal kunne holde i mindst tre uger og samtidig have store blomster, har der virkelig været tale om en udfordring af de helt store.

 

Hun har brugt 10 års forædlingsarbejde på opgaven, inden hun kunne præsentere fire sorter med store duftende roser og smukke grønne blade for et begejstret fagpublikum.

 

De nye duftende potteroser sælges under navnet `Love Fragrance Forever` og deres individuelle navne – Yellow Love Fragrance Forever, Pink Love Fragrance Forever, Crème Love Fragrance Forever og Rosa Love Fragrance Forever – fortæller om farven på roserne. De nye sorter er klar på markedet i marts måned og er lige velegnede til boligen samt en krukke på terrassen.

 

Rosa Eskelund er en passioneret rosenforædler er utrolig glad for roserne, som har givet hende meget eftertænksomhed.

– For et stykke tid siden hørte jeg udtrykket “Stop op og duft til roserne!” Hvor er det dog rigtigt! Vi har allesammen så travlt i dagligdagen, og derfor er det vigtigt en gang imellem at ‘stoppe op og dufte til roserne’ og glæde sig over de mange skønne ting, der omgiver os i naturen. Det kan hjælpe os til at sætte farten lidt ned og få øjnene op for alt det, der gør livet så skønt. Det er vigtigere end nogensinde at tage en pause og være til stede i nuet, for ellers går vi glip af de helt specielle øjeblikke, der gør livet så værdifuldt, siger Rosa Eskelund.

 

Du kan læse flere forbrugerhistorier på www.deadlinepress.dk

Sådan kan indrette haven til afstresning

Sponsoreret

Frisk luft er noget alle har brug for og hvilket bedre sted at få det end i ens egen have. Faktisk kan man bruge haven til rigtig mange forskellige ting, og især til afstresning efter lange dage på arbejdet. Her kommer guiden til, hvordan du kan få mest ud af haven.

Brug terrassen som stue om sommeren

Sommeren er på vej og du vil rigtig gerne ud og have en masse sol. Dog kan det være svært at finde den rigtige plads i haven og måske den er ret stor og rodet. Lad os være ærlige, den kunne godt trænge til en opdatering. Om du er glad for at hygge i haven eller slet ikke kan overskue at holde den ren og pæn, så er terrassen en god ide.

En terrasse kan nemlig blive stedet, du kan ligge dig og få en masse sol, uden at være bekymret for havens smådyr. Derudover er det perfekt til, når du om sommeren får gæster og i gerne vil nyde den friske luft og sol fra oven. Hos Kun-Terrasser kan i få Danmarks flotteste træterrasse og hjælp til, hvor stor den skal være, samt hvor den skal placeres.

Ønsker i at bruge terrassen flere gange om året, kan i også få den overdækket. På den måde, kan i gå ud i haven og nyde udsigten. Når vi snakker om udsigten over haven, vil det jo være rart at få den indrettet, så den er pæn at se på.

Brug haven til at opnå afslapning og fokuser på dig selv

De lange dage vi har på arbejdet, kan være hårde for os, især på psyken. Faktisk er det over 1/3 af alle arbejdende i Danmark, som bliver stresset på arbejdet, uden de ved det. Det er de færreste der ved, hvor meget haven kan være med til at afslappe. Hjernen har brug for at tænke på noget andet end arbejde, og den bedste måde til det, er at have fokus på noget andet og samle tankerne.

Først og fremmest, kan man opdele haven i zoner. Det gør, at i alle kan få noget ud af haven. Er du glad for at være i haven, kan du lave en masse bede, blomsterkasser og urtekasser, hvor du kan gå og hygge, når du kommer hjem fra arbejde. Jord mellem hænderne er en rigtig god afslappende metode.

Derudover kan du have en zone i haven, hvor dine børn kan lege. Modsat det område, kan du bygge en hyggekrog. Et sted du kan have det bedste syn over hele haven og terrassen. Her kan du have en hængesofa eller anden afslappende møbel, som du kan vælge at have overdækket eller ej. Pointen er, at du her vil kunne nyde udsigten over din have og legende børn, mens du kan tænke over, hvor dejligt livet er.

Afstres sammen med din hund i haven

Sørg for der er mulighed for at kunne meditere eller læse en god bog samme sted. Du kan eventuelt bygge en lille stander ved siden af, hvor du kan have nogle bøger og plads til et glas vin eller kop kaffe. Har du kæledyr, kan du samtidig sørge for at pladsen, hvor du sidder, er stor nok til din hund, kan være ved siden af.

En hund er nemlig med til at afstresse. Køb noget lækkert kvalitetshundefoder fra Gilpa, som du kan sætte ved din bedste ven, så din hund også kan slappe helt af. Det er faktisk undersøgt og bevist at vores kæledyr er med til at lindre negative følelser. Herunder træthed, stress, ensomhed, angst, tristhed og depression, når vi er i nærheden af vores bedste ven.

Sådan holder du terrassefliserne pæne

Der findes mange forskellige produkter til at rense fliserne på terrassen. Bedst er en imprægnering, mens fliserne er helt nye – eller en højtryksrenser måske.

Tests af midler til rensning af fliser er ikke nogen opmuntrende oplevelse, så når fliserne først er blevet rigtigt grimme på grund af svamp og skidt, er det rigtigt svært at få dem pæne igen uden brug af en højtryksrenser. Når man læser tests af midler til fliserens – se eventuelt link til test nedenfor – er det tydeligt, at rensemidlerne ikke virker særlig godt. Det gør til gengæld højtryksspulere, der dog har den ulempe, at de slider på fliserne, så når man har brugt dem mange gange, så begynder flisernes overflade at blive ru og ujævn, og så bliver det pludselig rigtigt svært at holde dem pæne, fordi urenhederne sætter sig bedst i ru overflader.

Imprægnering af fliserne kan derfor være en bedre løsning. Her er det vanskeligt at finde grundige langtidstests på nettet, men umiddelbart lyder det som en god idé at behandle fliserne med et materiale, der afviser den svamp, der typisk sætter sig på fliserne.

Et interessant nyt produkt på markedet er et nyt imprægneringsmiddel er lanceret af den danske virksomhed StoneTreatment, der ud over at holde fliser og belægningssten fri for mos og alger angiveligt også skulle bidrager til at bekæmpe luftforureningen, fordi det har nogle luftrensende egenskaber, der minder om træernes fotosyntese. ”Aktiv Beton- og Fliseimprægnering” kaldes produktet, der indeholder det naturlige mineral titaniumdioxid, der fungerer som katalysator i en proces, hvor energien fra solens stråler bruges til at nedbryde og omdanne luftens indhold af NOx til uskadeligt nitrat.

Denne luftrensende proces skulle således ske samtidig med, at fliserne bliver renset for mos, alger og andet organisk snavs. Luftens NOx-forurening sætter sig først på flisebelægningen og danner grobund for alger og mos. Ved kontakten med titaniumdioxid nedbrydes NOx-forureningen af sollyset, og regnen skyller herefter de nedbrudte NOx-partikler væk sammen med mos og alger.

Ligesom andre midler kan det påføres med en malerrulle, og ifølge producenten vil overfladen være aktiv i op til 15 år. Der er tale om et naturligt vandbaseret produkt, der på ingen måde er giftigt, og som ikke farver fliserne og stenene.

Den specielle fotokatalytiske egenskab ved titaniumdioxid blev opdaget første gang tilbage i 1972 på Universitetet i Tokyo af de to forskere, A. Fujishima og K. Honda, og i 2002 blev en videreudvikling af teknologien nomineret til Nobel-prisen i kemi. I dag er titaniumdioxid ved at få det kommercielle gennembrud på verdensplan inden for innovative og aktive miljørigtige overfladebehandlinger.

Ifølge producenten har Teknologisk Institut har gennemført et forskningsprojekt med titaniumdioxid iblandet beton på en 250 meter lang fortovsstrækning på Fælledvej i København. Det skete som led i EU-forskningsprojektet Light2CAT, og undersøgelsens hovedkonklusion var, at Titaniumdioxid fungerer som katalysator i en proces, der bruger energien fra sollys til at omdanne NOx til nitrat, der efterfølgende skylles bort af betonen af regnvandet. Da titaniumdioxid samtidig nedbryder alger og begroning på betonoverfladen, er betonen både luft- og selvrensende.

Produktet koster omkring 500 kroner for 2,5 liter. Til sammenligning koster en normal fliseimprægnering omkring 90 kroner pr. dunk. Om det ene produkt virker bedre i forhold til pletterne end det andet, må være op til en test at afgøre.

Alle de viste billeder kan hentes og downloades i høj opløsning ved at klikke på dem

Du kan læse en test af fliserens på www.deadlinepress.dk

Gør haven klar til den nye udendørssæson

Sponsoreret

Dagene bliver længere, fuglene begynder at kvidre og solen begynder så småt at varme. Det er tegn på, at foråret er på vej. Snart er det tid til udendørshygge i haven. Dermed er det også ved at være tid til at gøre haven forårsklar.

 

Tips til en forårsklar have

Efter vinteren er det en god idé, at få ryddet op i haven og gjort den klar til nye planter. Herunder finder du nogle tips til, hvordan du kan gøre din have forårsklar:

  • Fjern nedfaldne grene og visne blade. Begynd at lue ud i gamle bede, så de er klar til nye planter. Tøm dine krukker for gammel jord og skidt, og gør dem rene, så de er pæne at se på.
  • Blomsterforhandlerne begynder så småt at have forårsblomster. Selvom nogle blomster kræver lidt varmere vejr, før end de plantes, kan du med fordel lade dig inspirere. Så ved du, hvilke planter du skal indkøbe, og hvor i haven de skal placeres.
  • Har du drivhus, kan du med fordel også begynde at gøre denne klar til en ny sæson. Måske skal drivhusets glas vaskes eller måske trænger gulvet til at blive fejet. Du kan også allerede nu overveje, hvilke grøntsager og/eller frugter, du vil plante i dit drivhus.
  • Det er tid til at finde havemøblerne frem. Efter et par måneder indendørs trænger de sikkert til en vask og lidt pleje. Brug en sæbe, som passer til dine havemøbler, så de får den optimale pleje og holder sig flotte længe. Lækre havemøbler giver lyst til at opholde sig ude.

Klar, parat, ud i solen!

En hyggelig og pæn have indbyder til mange timers ophold udendørs. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du vil indrette din have, så den passer til din stil. Med et onlinelån fra MiniFinans.dk kan du få råd til at shine din have op, så den er klar til foråret og sommeren.

 

Sådan maler du dit udvendige træværk på sommerhuset

Sponsoreret

Det er fordelagtigt at male sit udvendige træværk, da man ikke skal vedligeholde træværket så ofte. Maling beskytter nemlig dit træværk mod vind og vejr, og forebygger fugt, svamp og råd. Du kan desuden give sommerhuset en makeover ved at vælge en ny og flot farve. Du kan selv male dit træværk, og samtidig få flotte resultater.

Optimale forhold for at male dit træværk

Start med at tjekke om dit træværk fejler noget. Er der råd eller svamp? Er dette tilfældet, skal dette ordnes, inden du maler dit træværk. Tjek om der er grønne alger på dit træværk. Alger kan fjernes med algerens, hvor du kan bruge en børste til at skrubbe dem væk. Husk at skylle efter med vand. Herefter bør du rengøre træværket med grundrens, hvilket også affedter overfladen. Herefter skal du slibe den gamle maling væk. Her kan du bruge sandpapir eller en limskraber. Hvis du skal slibe store områder, kan du anvende en slibemaskine, hvis du føler dig tryg ved denne. Når dit træværk fremstår ubehandlet, skal du give træet trægrunder. Husk at vælge en grunder, som er beregnet til udendørs træværk, så dit træværk er beskyttet mod fugt. Når du har grundet dit træværk, skal det have tid til at tørre. Du bør vente en dag eller to med at anvende træbeskyttelsen. Herefter skal du male med træbeskyttelse. Du kan vælge træbeskyttelse i en heldækkende farve, eller en transparent træbeskyttelse, hvor man kan se træets oprindelige udseende. Den transparente træbeskyttelse vil fremhæve træværkets naturlige udseende. Mal træværket med en bred pensel – dette vil give det flotteste resultat.

Find en forhandler

Du kan lede efter en forhandler af maling online. Det er en god idé at få vejledning af en professionel, når man selv skal male sit træværk. Du vil også kunne få vejledning til valg af træbeskyttelse, farve og grunder. Læs mere om maling af udvendigt træværk online, og på nettet kan du også finde et lån, hvis det bliver dyrt at få hjælp af en professionel.

Giv haven den rigtige kalkbalance

At opnå en ph på 7 er målet med at kalke haven, men hvilke produkter skal man vælge, og hvordan kalkder man bedst. Her nogle gode tips med på vejen.

De fleste har problemet: Græsplanen er nærmest blevet til en mosplæne, og det skyldes især, at mos trives i sur jord. Derfor er der god grund til at overveje at give plænen et solidt skud med kalk, og det fås i mange varianter.

Det mest oplagte er at købe almindelig dolomit kalk, der er ret billigt – typisk 60 kroner for 15 kilo, som rækker til 200 kvadratmeter og udstrøs i vinterhalvåret eller det tidlige forår. Det har ofte et indhold af vækstgivende magnesium, der også er vigtigt for plænens vækst.

En ulempe ved denne type kalk er dog, at man kan være fuldstændig smurt ind i hvidt kalk bagefter, og at man risikerer at få det indenfor, hvis børn eller kæledyr har været ude i haven og går direkte ind i huset bagefter.

Vil man undgå dette, kan man overveje nye kalktyper som eksempelvis Aqua-Kalk, der har en naturlig jordbrun farve, og ifølge producenterne har den fordel, at det kun opløses kun i jord, der har en pH-værdi under 7,0 og der derfor ingen fare er for at overdosere. Et hurtigt tjek på nettet viser, at produktet ikke koster ret meget mere end almindelig kalk – 65 kroner for 10 kilo. Ifølge producenten er kalken miljøvenlig, fordi den kommer fra kalken i vandværker – og er tilført mikroorganismer, som giver en mere frugtbar jord og som styrker planternes rødder, så græsplæne bedre kan optage næring.

Anders Lemmergaard fra producenten Ecostyle peger på, at udgravning fra kalkbrud er ressourcekrævende og tærer på Jordens ressourcer.
”Ved at bruge den overskydende kalk til at forbedre jorden i haven, hjælper vi vandværkerne af med kalken og vi undgår udgravning af kalk i kalkbrud.”

Umiddelbart er det svært at finde videnskabeligt belæg for, om Ecostyle er bedre end andre typer af kalk, men vælger du den traditionelle kalk, så er det vigtigt at huske, at det er bedst at sprede den ud om vinteren, hvor man ikke opholder sig så meget i haven, og man derfor undgår at slæbe kalken indenfor. Har man hund eller kat, så kommer kalken nok ind under alle omstændigheder.

Du kan finde flere gode råd til haven på www.deadlinepress.dk

Vedligehold husets kloakker

Som husejer er man selv ansvarlig for at alle kloakkerne på grunden bliver vedligeholdt, for at undgå fugtskader, oversvømmelse eller besøg af rotter. Men mange forskellige problemer kan opstå, hvilket kan forårsage endnu flere problemer. For eksempel kan kloakken være underdimensioneret, så den periodevis ikke kan ”følge med” og få ledt vandet væk hurtigt nok. Et kloakrør kan desuden være itu, så spildevandet kan sive ud af rørene, eller rødder fra buske og træer, som er i nærheden af kloakledninger, kan gro ind i samlingerne i rørene og derefter vokse sig store inde i selve kloakrørene.

Der er flere forskellige måder hvorpå man kan vedligeholde husets kloakledninger:

  • Efterse og vedligehold brøndene i huset cirka to gange om året – for eksempel sent efterår samt forår.
  • Hvis du har en septiktank, som opsamler spildevand i de kloaksystemer, som ikke er tilkoblet et rensningsanlæg, skal den tømmes jævnligt. Dog kræver dette en slamsuger. Mange kommuner har fastsatte regler for, hvor ofte en septiktank skal tømmes, hvilket som oftest er én gang om året.
  • Du kan eventuelt få lavet en tv-inspektion af dine kloakledninger. På den måde kan du sikre dig at alt er som det skal være.

Når du ikke længere kan klare ærterne selv

Kontakt en professionel kloakmester, når…

  • Der er lugtgener. Det kan tyde på at et afløb eller kloakken er tilstoppet. Forsøg eventuelt først selv at hælde kogende vand i afløbet.
  • Kælderen i huset er mere fugtig end normalt. Dette kan skyldes et utæt kloakrør.
  • Jorden synker et eller flere steder på grunden. Dette kan være tegn på at et kloakrør er sammenstyrtet eller utæt i kloakledningen.
  • Der er rotter i huset eller på grunden. Det kan skyldes utætheder i kloaksystemet.
  • Vandet stiger i toilettet, når du skyller ud. Dette kan være et tegn på, at vandet har problemer med at komme væk.
  • Der er fugt omkring tagbrøndene både på soklen samt på jorden.